træarbejde

Træarbejde

Det er i træarbejdet at den store fordel ved ikke at bygge i helglas ligger. Træ er, i hvert fald for mig, et medgørligt materiale, og så kan man, i ro og mag opbygge projektet uden at være afhængig af hjælp udefra. At træ og vand så ikke er to umiddelbart forenelige størrelser, må man imprægnere sig ud af.
Størstedelen af træarbejdet til dette projekt er egentlig understellet, som jeg ville have bygget på samme måde, hvis jeg havde valgt at bygge akvariet i helglas.

alle plader på plads

Afstandskasse i venstre side på 250mm som er nødvendig da der sidder en fjernvarmeindgang. Alle skruehuller er spartlet med PlasticPadding som stinker ad h…… til (styren) og er meget giftigt, men som er holdbar og spiller godt sammen med Epoxy

venstre afstandskasse closeup

Nærbillede af princippet i afstandskasserne

højre afstandskasse

Afstandskasse i højre side på 120mm. Limet med trælim mod træflader og PlasticPadding mod væg, da væggen er ujævn og det skal kunne tåle meget tryk. Denne kasse har kun den halve bredde af den venstre, men det rettes op senere med en tynd plade udenpå glasset, som standpipes til afløb til sump, gemmes bag

alt er slebet

Så er alle flader slebet. Det er et helt urimeligt stort arbejde, fx har jeg brugt næsten 50 slibeskiver korn 40 🙂 Derfor er alle de indre kanter slebet helt i bund i en bredde på 125mm, mens resten kun er matslebet, så der altså sidder noget tilbage af belægningen. Jeg har testet det, og den matslebne overflade giver en fin hæftning af Epoxy, mens den rå giver en fuldstændig uadskillelig laminering

indfatning til frontrude closeup

Min oprindelige plan var at frontglasset bare skulle limes på de tre sider, og at der, når glasset var isat, skulle limes en strimmel glas hele vejen rundt i kanten. Det er jeg gået væk fra, af økonomiske årsager, og har lavet denne løsning i stedet. Den gør sådan set det samme, men koster ikke noget, da jeg har materialerne i forvejen